Innobooster er Danmarks Innovationsfonds tilskud til danske små og mellemstore virksomheder, også iværksættere, der vil udvikle en innovativ løsning. For et softwareprojekt afgør tre ting det meste: projektet må ikke være startet, udviklingen skal være vidensbaseret og rumme reel risiko, og planen skal vise milepæle og mål for succes. Almindelig videreudvikling af et produkt eller en app, der er klar til lancering, passer dårligt. Runder, beløb og vilkår ændrer sig, så se aktuelle runder hos fonden. Her får I det, der skal være tænkt igennem, før I går i gang med ansøgningen.
Passer projektet overhovedet?
Stil fire spørgsmål, før I bruger tid på at skrive:
- Er I i målgruppen? Fonden henvender sig til danske SMV’er med CVR-nummer. Der gælder også et økonomisk adgangskrav, som fonden beskriver på sin side, med blandt andet tilført kapital, tidligere udviklingstilskud eller et positivt bruttoresultat. Læs det før noget andet, for det kan stoppe en helt ny virksomhed.
- Er projektet innovativt? Løsningen skal være et nyt produkt, en ny tjeneste eller en ny proces med potentiale for vækst.
- Er der teknisk risiko? Fonden lægger vægt på risikofyldt, vidensbaseret udvikling. Kan en erfaren udvikler uden videre bygge det med kendte metoder, er det svært at argumentere for.
- Er arbejdet ikke startet? Arbejde må tidligst begynde, når tilskuddet er givet, og udgifter før projektstart støttes ikke.
Det fjerde spørgsmål kræver opmærksomhed i en softwarevirksomhed, hvor udvikling sjældent har en klar start. Efter vores læsning skal I kunne vise et afgrænset nyt projekt, som adskiller sig fra det, I allerede har i gang. Hvor grænsen går i jeres tilfælde, skal I spørge fonden om.
Hvornår er softwaren for langt fremme?
Ifølge fonden er projektet sandsynligvis for langt, hvis det, der er tilbage, primært er salg, markedsføring, test, dokumentation eller kommerciel produktion. Almindelig drift støttes heller ikke. Det samme gælder generel strategi og forretningsudvikling, salg og markedsføring.
Det rammer softwareprojekter på en særlig måde. En app, der mangler de sidste funktioner før lancering, er næppe et innovationsprojekt, selv om den er nyskabende som forretning. Den tekniske usikkerhed skal være tilbage, når I søger. Skriv derfor op, hvad I endnu ikke ved, om det kan lade sig gøre.
Sådan beskriver I den tekniske plan
Fonden vurderer tre ting med samme vægt: idéens kvalitet, effekten og kvaliteten af gennemførelsen. Her er det tredje punkt, I som softwarevirksomhed kan vinde mest på. Skriv planen, så en fagperson uden for jeres branche kan følge den.
- Slutløsningen. Hvad er der, når projektet er slut? Beskriv det, så det kan genkendes.
- Det nye. Hvad gør løsningen, som eksisterende løsninger ikke gør, og hvordan ved I det?
- Forarbejdet. Hvad har I allerede vist? En prototype eller et lille teknisk forsøg kan være overbevisende. Se hvad der skal med i første version.
- Faserne. Del projektet i aktiviteter med en klar rækkefølge.
- Teamet. Hvem skal lave hvad, og hvilken erfaring har de?
Milepæle og succeskriterier
En milepæl er et punkt, hvor noget kan afprøves. “Backend færdig” er en dårlig milepæl, for ingen uden for teamet kan se den. “Modellen klassificerer et sæt testdata med aftalt kvalitet” eller “tre kunder bruger funktionen i deres egen drift” er bedre.
Skriv for hver milepæl, hvad der skal være sandt, og hvordan I måler det. Knyt beslutninger til dem: hvis resultatet er dårligere end forventet, hvad gør I så? En sådan plan er den samme, som en god teknisk leder ville lægge, og den kan bruges i hverdagen, se teknisk køreplan.
Risiko skal stå tydeligt
Mange ansøgere gemmer risikoen for at virke sikre. Her er den en del af begrundelsen. Beskriv:
- den tekniske risiko, altså det, der måske ikke kan lade sig gøre,
- markedsrisikoen, altså om kunderne vil have det,
- teamrisikoen, fx afhængighed af én udvikler,
- hvad I gør for at mindske hver af dem.
Eksterne vidensleverandører kan indgå i projektet, fx universiteter, GTS-institutter, specialistvirksomheder og freelancere. De regnes som en del af teamet, så beskriv deres rolle lige så konkret som jeres egen.
Det praktiske forløb
Ansøgningen sker via fondens system, e-grant, og består af en administrativ del, en faglig del og et budget i fondens skabelon. Læs de gældende retningslinjer, og tag højde for, at det tager tid at skrive. Skriv projektbeskrivelsen selv, for det tvinger jer til at gøre planen tydelig. Har I et godt grundlag, kan projektloggen også bruges til andet, se hvad udviklingsarbejdet skal kunne dokumentere. Skattemæssige spørgsmål hører til hos revisor, og fradrag behandles i kan softwareudvikling give fradrag?.
Lad tilskuddet komme efter beslutningen. Er projektet rigtigt for virksomheden, bør det kunne stå uden tilskud, og et afslag bør ikke vælte planen.
Det skal I lade være med
- At starte arbejdet, mens I venter · udgifter før projektstart støttes ikke.
- At omdøbe almindelig udvikling til innovation · fonden læser efter risiko og viden.
- At skrive milepæle, kun udviklerne forstår · de skal kunne vurderes udefra.
Det skal I kræve af den eksterne
- ☐ En ærlig vurdering af, om projektet har reel teknisk risiko.
- ☐ Hjælp til milepæle og risikobeskrivelse i et sprog, der kan læses udefra.
- ☐ Et skel mellem det nye projekt og jeres løbende udvikling.
- ☐ Ingen løfter om, at ansøgningen bliver godkendt.
Kilder
- Danmarks Innovationsfond: Innobooster: målgruppe, krav til projektet, ansøgning og vurderingskriterier. Se også aktuelle runder her.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: Hvad skal udviklingsarbejdet kunne dokumentere? · Teknisk køreplan
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern CTO hos Nielco IT
