De fleste stiftere går ud fra, at virksomheden ejer den kode, den har betalt for. For ansatte passer det stort set. For alle andre er svaret mindre enkelt. Ophavsretsloven har en særregel for edb-programmer, som arbejdstagere frembringer, og den nævner hverken freelancere, konsulenter eller udviklingshuse. For dem skal rettighederne aftales, helst før første linje er skrevet. Her får I overblikket over de tre grupper, stifterne selv som et fjerde tilfælde og en liste over, hvad I kan gøre nu. Den konkrete aftale er et spørgsmål til advokat.
Ansatte: § 59
Edb-programmer er beskyttet som litterære værker (ophavsretslovens § 1, stk. 3). Efter § 59 overgår ophavsretten til et program, som en arbejdstager frembringer under udførelsen af sit arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, til arbejdsgiveren.
Det er en stærk regel, der gør det enkelt, når en ansat udvikler laver produktets kode i sit arbejde. To forhold er værd at tænke over. Reglen taler om arbejdet og arbejdsgiverens anvisninger, så et program, en udvikler har bygget i sin fritid uden for arbejdsopgaverne, kan være et andet tilfælde. Og den dækker edb-programmer, mens andet materiale, fx grafik og tekst, kan følge andre regler. Giver det anledning til tvivl, kan ansættelseskontrakten tage højde for det, og det er værd at spørge en advokat om.
Freelancere og konsulenter: skriv det ned
Reglen nævner arbejdstagere. For freelancere og konsulenter er der ingen tilsvarende regel, og rettigheder skal aftales (§ 53, stk. 1). Vores læsning er, at en freelancer eller leverandør uden en aftale om det beholder rettighederne, og at køberen højst får en brugsret, der kan være uklar. Det er en læsning og ingen juridisk vurdering af jeres konkrete situation, så få det bekræftet af en advokat.
Aftalen med en freelancer bør derfor sige:
- at rettighederne overdrages, og hvornår, fx ved betaling,
- at overdragelsen dækker alle de måder, I kan tænkes at bruge koden på,
- hvad der gælder for værktøjer og kode, freelanceren havde i forvejen og bruger igen,
- at koden ligger i jeres system undervejs.
Punkt to har betydning. Efter § 53, stk. 3, giver en overdragelse til én udnyttelsesform ikke ret til andre. Hvad det betyder i jeres aftale, er et advokatspørgsmål, men sigt mod en bred og tydelig formulering.
Udviklingshuse: læs standardvilkårene
Hos et udviklingshus kan rettighederne ligge på flere måder. Nogle overdrager alt ved betaling. Andre beholder rettighederne og giver jer en brugsret, typisk til det, de genbruger fra projekt til projekt. Det sidste er ikke nødvendigvis et problem, men I skal vide det. Spørgsmålene til leverandøren er:
- Får vi ophavsretten til den kode, der er lavet til os, eller en brugsret?
- Hvilke dele er jeres egne genbrugte moduler, og hvad må vi med dem, hvis vi skifter leverandør?
- Må vi selv ændre koden og lade andre gøre det?
- Må vi videresælge eller overdrage produktet sammen med virksomheden?
- Hvad sker der med rettighederne, hvis I ophører?
Disse punkter hører hjemme i aftalen sammen med de tekniske krav, se de tekniske krav i udviklingsaftalen. Det praktiske og det juridiske ejerskab er to adskilte ting. I kan have adgang til koden uden at have rettighederne, og omvendt; se ejerskab af kode og konti.
Stiftere: det hul, mange glemmer
En teknisk stifter skriver ofte produktets første version, før virksomheden er stiftet, eller uden nogen ansættelseskontrakt. I den periode er stifteren næppe arbejdstager i et selskab, der endnu ikke findes. Det kan betyde, at rettighederne til den tidlige kode ligger hos stifteren personligt og aldrig er overdraget til selskabet. Det samme kan gælde en medstifter, der arbejder for ejerandele og uden løn.
Så længe alle er enige, opdager ingen det. Problemet viser sig, når en stifter forlader virksomheden, eller når en stor kunde spørger. Løsningen er enkel, mens alle er venner: en skriftlig overdragelse fra stifterne til selskabet. Se også når den tekniske medstifter ikke leverer. Lad en advokat formulere den.
Kode fra andre kilder
Produktet rummer også kode, som ingen af jer har skrevet. To kilder bør med i overblikket.
Fri software, altså open source, er stadig beskyttet af ophavsret, og licensen er jeres tilladelse. Spørgsmålet er gennemgået i open source-licenser i et SaaS-produkt.
AI-genereret kode er det andet. Ingen dansk myndighed har, så vidt vi kan finde, taget stilling. Retsstillingen er derfor uafklaret, og spørgsmålet må tages op med en advokat, hvis meget af produktet er genereret.
Sådan rydder I op
Det her kan I gøre selv på en eftermiddag:
- Skriv alle ned, der har bidraget til koden: ansatte, freelancere, leverandører og stiftere.
- Find den aftale, der gælder for hver af dem.
- Marker dem, hvor der ingen aftale er, eller hvor den er uklar.
- Tag listen med til en advokat, og få skrevet det, der mangler.
Listen er værd at lave, inden nogen stopper. Det er lettere at få en underskrift fra en tidligere freelancer, mens forholdet er godt, end efter en tvist. Bliver det en konflikt om selve udleveringen, er det en anden situation, se leverandøren vil ikke udlevere koden.
Det skal I lade være med
- At gå ud fra, at betaling giver ejerskab · betaling og rettigheder er to ting.
- At lade en freelancer begynde på et mundtligt ja · det er svært at rette senere.
- At glemme stifternes tidlige kode · den er ofte kernen i produktet.
- At bruge denne artikel som juridisk svar · den viser, hvad I skal spørge en advokat om.
Det skal I kræve af den eksterne
- ☐ En oversigt over alle, der har bidraget til koden.
- ☐ En markering af de aftaler, der mangler eller er uklare.
- ☐ Tekniske spørgsmål til leverandøren om genbrugte moduler.
- ☐ Klar besked om, at rettighederne vurderes af en advokat.
Kilder
- Ophavsretsloven, LBK nr. 1093 af 20. august 2023: § 1, stk. 3, § 53 og § 59.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: Open source-licenser i et SaaS-produkt · Teknisk medstifter eller ekstern CTO
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern CTO hos Nielco IT
