CTO as a Service

Nyt produktansvar: software bliver et produkt

En montør set bagfra opdaterer en varmepumpe i et bryggers i et parcelhus med en tablet i hånden

Med det nye produktansvarsdirektiv, (EU) 2024/2853, bliver software et produkt. Rammer en defekt i jeres software en fysisk person med personskade, skade på private ejendele eller tab af private data, kan I blive ansvarlige, uden at nogen har handlet uagtsomt. Direktivet gælder produkter, der bringes i omsætning eller tages i brug efter 9. december 2026. I Danmark er lovforslaget L 32 fremsat 7. oktober 2026 og 1. behandlet 3. november 2026. Det er ikke vedtaget, og den foreslåede ikrafttræden er 9. december 2026. Beskrivelsen nedenfor bygger på høringsudkastet af 9. januar 2026 og lovforslagets tekst og bemærkninger om ikrafttræden og SaaS. Konkret vurdering er et spørgsmål til advokat.

Hvad er nyt?

Produktansvar er det ansvar, en fabrikant har for skader, som et defekt produkt forvolder. Det er objektivt, altså uafhængigt af, om nogen har begået en fejl. Ifølge resuméet viderefører lovforslaget dette ansvar og tilføjer flere ting:

  • Kredsen af ansvarlige udvides til fabrikantens bemyndigede repræsentant, udbydere af distributionstjenester og visse onlineplatforme.
  • Der indføres formodningsregler, der under visse betingelser letter skadelidtes bevisbyrde.
  • Den absolutte forældelsesfrist udvides fra 10 til 25 år, hvor en personskade først viser sig efter længere tid.

Ifølge høringsudkastet omfatter produkt også software, med operativsystemer, firmware, computerprogrammer, applikationer og AI-systemer som eksempler, og også når softwaren er en komponent i et andet produkt. Kildekode alene er ikke et produkt.

Hvem er beskyttet?

Her ligger den vigtigste afgrænsning for mange softwarehuse. Kun fysiske personer kan kræve erstatning, og efter udkastet dækker reglerne:

  • Død eller personskade, også psykisk.
  • Skade på ejendele, undtaget selve produktet og ejendele, der alene bruges erhvervsmæssigt.
  • Ødelæggelse af data, der ikke bruges erhvervsmæssigt.

Det er altså ikke et ansvar over for erhvervskunder for driftstab. Sælger I udelukkende et system til virksomheder, ændrer reglerne måske ikke meget i hverdagen, men en fejl kan alligevel ramme en fysisk person gennem kundens brug. Sælger I til forbrugere, eller indgår jeres software i et fysisk produkt, er der mere at se på. Ansvaret kan ikke fraviges ved aftale, så en ansvarsbegrænsning i vilkårene løser det ikke over for skadelidte.

Er ren SaaS software?

Ja, efter lovforslaget. Bemærkningerne til L 32 siger, at software er et produkt uanset leverings- eller brugsmåde, også når den leveres som led i en Software-as-a-Service-model. En SaaS går altså ikke fri, fordi kunden tilgår den over nettet, hvis loven vedtages som foreslået. Dertil kommer begrebet relateret tjeneste, en digital tjeneste, uden hvilken produktet ikke kan udføre en funktion. Har I en SaaS, skal advokaten derfor se på produktet som software, især hvis der hører en app eller et fysisk produkt til.

Opdateringer er en del af ansvaret

Den del af reglerne, der mest direkte rører en CTO, handler om opdateringer. Efter udkastet gælder fritagelsen ikke, hvis defekten skyldes software, opdateringer, manglende sikkerhedsopdateringer eller en relateret tjeneste inden for fabrikantens kontrol. Fabrikantens kontrol omfatter muligheden for at levere opdateringer.

Det betyder, at beslutningen om at stoppe med at rette et produkt, mens det stadig bruges, kan have en ansvarsside. Her kobler reglerne sig til supportperioden efter Cyber Resilience Act. Det er to forskellige regelsæt, og de peger samme vej. Hold rede på, hvilke versioner kunderne kører, og hvad I har lovet, og se også kunder på gamle versioner.

Komponenter og fri software

Efter udkastet kan en fabrikant, der integrerer software, aftale at opgive regres mod en mikro- eller lille softwareleverandør. Regres er retten til at kræve pengene tilbage hos den, der leverede delen. Er I selv den lille leverandør, kan emnet komme op i forhandlinger med større kunder, og er I den store, er det et valg.

Fri software, der er udviklet eller leveret uden for kommerciel aktivitet, er undtaget. Leveres den mod betaling eller for personoplysninger, der bruges kommercielt, gælder reglerne. Hold derfor styr på, hvad I bygger ind, se tredjepartsbiblioteker, SBOM og byggepipeline.

AI-funktioner

AI-systemer er nævnt som eksempel på software. Bygger I AI ind i produktet, og kan det skade en fysisk person, skal det med i vurderingen. Se også AI-forordningen for softwareproducenter, som er et selvstændigt regelsæt.

Hvad gør I nu?

  1. Find ud af, hvem I rammer. Har I forbrugere, private brugere eller fysiske produkter? Kan fejl i produktet skade en person eller private data?
  2. Noter datoerne. Ifølge udkastet gælder reglerne ikke produkter, der er bragt i omsætning før ikrafttræden. Se regler for softwarevirksomheder.
  3. Gennemgå opdateringspolitikken. Hvem bestemmer, når en version stopper, og hvad får brugerne at vide?
  4. Hold styr på dokumentationen. Tests, versioner og beslutninger er det, I kan vise, hvis noget sker. Se skriv de tekniske beslutninger ned.
  5. Tal med advokat og forsikringsmægler. Spørg, om jeres dækning passer til de nye regler.
  6. Følg L 32. Tjek status, og læs den endelige tekst, når loven er vedtaget.

Det skal I lade være med

  • At tro, at vilkårene begrænser ansvaret over for skadelidte · ansvaret kan ikke fraviges ved aftale.
  • At konkludere, at SaaS står uden for · spørgsmålet skal afklares.
  • At citere lovforslaget som gældende ret · L 32 er ikke vedtaget.

Det skal I kræve af den eksterne

  • ☐ En vurdering af, om produktet kan skade fysiske personer.
  • ☐ En opdateringspolitik, der hænger sammen med supportperioden.
  • ☐ Overblik over versioner i brug.
  • ☐ En liste over spørgsmål til advokat og forsikring.

Kilder

Senest gennemgået: november 2026.

Næste skridt

Læs også: Cyber Resilience Act: hvad betyder den for jeres produkt? · Hvornår er en opdatering en væsentlig ændring?

→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern CTO hos Nielco IT

Skrevet af John Nielsen, indehaver af Nielco IT. Selvstændig siden 2009 og mere end 30 års erfaring med IT‑sikkerhed. Om John Nielsen · LinkedIn

John Nielsen, Nielco IT

Mangler I en CTO?

Fortæl kort, hvad der fylder: produktet, teamet, leverandøren eller en kunde, der stiller krav. Rådgivningen er uvildig og uden bindinger til leverandører, så svaret tager udgangspunkt i jeres situation.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.