Leverer I en AI-funktion i produktet under jeres eget varemærke, peger forordningen efter vores læsning på, at I formentlig er udbyder af et AI-system, også selv om modellen er købt hos en anden. Bruger I blot et AI-værktøj internt, er I idriftsætter. Rollen vurderes pr. funktion, og den afgør, hvilke pligter I har. Forbehold: vejledning om grænsen mellem de to roller er ventet, men foreligger ikke ifølge Digitaliseringsstyrelsen. Artiklen er et overblik og ingen juridisk rådgivning, og jeres egen placering er et spørgsmål til en advokat.
AI-forordningen er EU’s forordning 2024/1689, ændret i 2026 ved forordning 2026/1744. Ændringen trådte i kraft 27. juli 2026 og flyttede blandt andet datoerne for højrisiko.
De to roller, og den tredje
Udbyder er den, der udvikler et AI-system eller en model til almen brug, eller får det udviklet, og bringer det i omsætning eller tager det i brug under eget navn eller varemærke, uanset om der tages betaling.
Idriftsætter er den, der anvender et system i sin virksomhed. Jeres kunder er typisk idriftsættere af jeres funktion.
Udbyder i senere led (downstream provider, art. 3, nr. 68) er det begreb, der gør emnet relevant for en SaaS-virksomhed. Det dækker en udbyder af et AI-system, der integrerer en AI-model, uanset om modellen er egen eller kommer fra en anden via aftale. Modelleverandøren har sine pligter, og I har jeres, for det system, I selv lægger oven på.
Sådan vurderer I rollen pr. funktion
Lav en liste over alle steder, hvor AI indgår, og sæt rolle på hver. Tænkt eksempel for et softwarehus:
- Kodeassistent, som udviklerne bruger: idriftsætter. Det er vores læsning, se regler for brug.
- Chat i produktet, der svarer ud fra kundens data: formentlig udbyder, for den leveres under jeres navn.
- Opsummering af sager i produktet: formentlig udbyder, med samme begrundelse.
- Købt supportrobot på egen hjemmeside: idriftsætter. Det kan ændre sig, hvis I sætter eget navn på et højrisikosystem.
Art. 25, stk. 1, er værd at kende. Den, der er idriftsætter eller tredjepart, bliver udbyder af et højrisikosystem ved at sætte sit navn på det, ved at ændre det væsentligt, eller ved at ændre formålet, så det bliver højrisiko. Det sidste kan ske gennem en ny funktion eller en ny kundegruppe, så produktansvarlig bør kende reglen.
Køber I selv en model og finjusterer den, gør kun væsentlige ændringer jer til modeludbyder, ifølge Kommissionens retningslinjer. Den situation gælder få softwarehuse.
Risikoklasserne
Forordningen sorterer efter brug, og I skal placere hver funktion.
- Forbudte former. Forbudene har gældt siden 2. februar 2025, fx følelsesgenkendelse på arbejdspladsen. Fra 2. december 2026 kommer nye forbud om genererede seksualiserede deepfakes og overgrebsmateriale, hvor det er formålet eller en rimeligt forudsigelig følge af systemets design.
- Højrisiko. Bilag I handler om produkter under anden EU-lovgivning, fx medicinsk udstyr. Bilag III lister brugsområder.
- Gennemsigtighed. Gælder blandt andet chatbots og genereret indhold, se gennemsigtighedskravene.
- Øvrige funktioner. De fleste funktioner i et almindeligt softwareprodukt lander formentlig her, men det skal vurderes.
Bilag III har otte områder. For softwarevirksomheder er disse de vigtigste at kende:
- Ansættelse og ledelse af medarbejdere: screening af ansøgninger, vurdering af kandidater, opgavefordeling ud fra personlige træk, overvågning af præstation.
- Uddannelse: optag, vurdering af læring, overvågning ved eksamen.
- Væsentlige ydelser: kreditvurdering, risikovurdering og prissætning af liv- og sundhedsforsikring, adgang til offentlige ydelser.
- Biometri og kritisk infrastruktur.
Sælger I et HR-system, kan en lille rangeringsfunktion altså flytte hele funktionen ind på listen. Art. 6, stk. 3, undtager systemer uden væsentlig risiko, fx en snæver proceduremæssig opgave eller et forberedende trin, der ikke væsentligt påvirker afgørelsen. Undtagelsen gælder aldrig, når systemet profilerer fysiske personer. Mener I, at et bilag III-system er undtaget, skal vurderingen dokumenteres, før det bringes i omsætning, og der er en registreringspligt (art. 6, stk. 4). Det er ikke noget, man konkluderer på et møde.
Datoerne
- 2/8 2025: pligter for modeller til almen brug.
- 2/8 2026: gennemsigtighed efter art. 50 gælder, og Kommissionens håndhævelse af modelpligterne begynder.
- 2/12 2026: systemer fra før 2/8 2026 skal opfylde art. 50, stk. 2.
- 2/12 2027: højrisiko efter bilag III.
- 2/8 2028: højrisiko efter bilag I.
Højrisikodatoerne er udskudt, men en arkitektur tager tid at ændre, så vurderingen hører hjemme i køreplanen nu. Alle datoerne står samlet i regler for softwarevirksomheder. Digitaliseringsstyrelsens side om ændringerne omtaler også lempelser for SMV’er og små midcaps.
Det skal I vide fra modelleverandøren
Leverandører af modeller til almen brug skal stille dokumentation til rådighed for dem, der integrerer modellen, så I forstår dens muligheder og begrænsninger (art. 53, stk. 1, litra b). Bed om den. Spørg desuden:
- Hvad må modellen ikke bruges til ifølge vilkårene?
- Hvilken dokumentation kan I give videre til jeres kunder?
- Hvordan får I besked om nye versioner og ændringer?
- Bliver I højrisikoudbyder, hvad vil leverandøren så bistå med? Art. 25, stk. 4, kræver en skriftlig aftale om oplysninger og bistand mellem højrisikoudbyderen og leverandører af komponenter.
Dansk tilsyn
Lov nr. 467 af 14. maj 2025 supplerer forordningen, og Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen er kompetente myndigheder. Lovforslag L 3, fremsat 7. oktober 2026, skal afløse den lov og indeholder bødestraf for blandt andet overtrædelse af art. 26 og art. 50. Det er ikke vedtaget, så tjek status. AI-færdigheder hos medarbejderne er et særskilt emne, se AI-færdigheder.
Næste handling
Lav listen over funktioner, sæt rolle og risikoklasse på, skriv begrundelsen, og lad en advokat læse de tvivlsomme. Gentag ved hver ny AI-funktion og hver ny kundegruppe.
Det skal I lade være med
- At antage, at modelleverandøren bærer alle pligter · jeres system er jeres.
- At vurdere hele produktet samlet · rollen afhænger af funktionen.
- At overse nye kundegrupper · samme funktion kan få en anden klasse, når formålet ændres.
- At behandle datoerne som en grund til at vente · vurderingen kan laves nu.
Det skal I kræve af den eksterne
- ☐ En oversigt over AI-funktioner med rolle, risikoklasse og begrundelse.
- ☐ En tydelig markering af, hvad der skal til advokat.
- ☐ Spørgsmål til modelleverandøren, med svarene gemt.
- ☐ En fast kontrol i køreplanen, når nye AI-funktioner foreslås.
Kilder
- AI Act Service Desk: Kommissionens konsoliderede tekst, ikke retskilde. Art. 3, 6, 25, 50, 53, 111 og 113, bilag I og III.
- Digitaliseringsstyrelsen: AI-omnibus og FAQ om AI-forordningen.
- Kommissionen: retningslinjer for udbydere af modeller til almen brug.
- Lov nr. 467 af 14. maj 2025.
- Forslag til lov om supplerende bestemmelser til AI-forordningen, L 3: §§ 2, 3, 17 og 19.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: Chatbot og genereret indhold · Cyber Resilience Act
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern CTO hos Nielco IT
