Siden 2. august 2026 skal en chatbot i produktet fortælle brugeren, at det er AI, medmindre det er åbenlyst, og genereret indhold skal mærkes, så det kan genkendes maskinelt. Reglerne står i AI-forordningens art. 50. Systemer, der blev bragt i omsætning før den dato, har frist til 2. december 2026 for mærkningen. For de fleste softwarevirksomheder er det en overskuelig opgave i brugerflade og output, men den skal planlægges, og den har et forbehold: Kommissionens retningslinjer er bebudet, og det danske tilsyn er ifølge digst.dk uafklaret, så noget af det praktiske er endnu ikke fastlagt.
Artiklen er et overblik til ledelsen og ingen juridisk rådgivning. Først skal I vide, om I er udbyder af funktionen, for pligterne i stk. 1 og 2 ligger hos udbyderen. Det er emnet i udbyder eller idriftsætter.
Stk. 1: brugeren skal vide, at det er AI
Et system til direkte dialog med mennesker skal være bygget, så brugeren får at vide, at det er AI. Kravet bortfalder, når det er åbenlyst for en almindeligt oplyst og opmærksom person i den konkrete sammenhæng.
Det sidste er en vurdering, og I bør ikke hvile på den. En funktion, der tydeligt hedder AI-assistent, er nem at bedømme. En kundeserviceagent med et menneskenavn og et portræt er det modsatte. Det koster så lidt at skrive det, at undtagelsen sjældent er værd at bruge.
Oplysningen skal ifølge stk. 5 gives klart og tydeligt senest ved første interaktion, og den skal opfylde gældende krav til tilgængelighed. Det er sagt i én sætning, men det rammer også jeres arbejde med tilgængelighed.
Stk. 2: mærkning af genereret indhold
Udbydere af systemer, der genererer lyd, billede, video eller tekst, skal sikre, at output er mærket i et maskinlæsbart format og kan opdages som genereret eller manipuleret. Løsningen skal være effektiv, kunne fungere sammen med andre, være robust og pålidelig, så vidt det er teknisk muligt. Det afhænger blandt andet af indholdstypen og af, hvad der er den almindelige tekniske standard.
Der er undtagelser, når systemet har en hjælpende rolle ved almindelig redigering, eller når det ikke væsentligt ændrer de data, brugeren har lagt ind, eller deres betydning. En stavekontrol er et oplagt eksempel på første type. En funktion, der skriver et helt tilbud ud fra få stikord, ligger formentlig uden for undtagelsen. Hvor grænsen går i midten, er uafklaret, og retningslinjerne bør afventes for tvivlstilfældene.
Bemærk, at kravet handler om maskinlæsbar mærkning. En synlig tekst i brugerfladen opfylder ikke nødvendigvis det. Hvilke tekniske metoder der er gode nok, er ikke afgjort. Kommissionen offentliggjorde en frivillig praksiskodeks om mærkning 10. juni 2026 og sine ikke-bindende retningslinjer til art. 50 20. juli 2026. Brug dem, og spørg modelleverandøren, hvad modellen selv mærker, og hvordan mærket overlever jeres videre behandling.
Når jeres kunde er den, der skal oplyse
Kunderne er typisk idriftsættere og har egne pligter efter stk. 4. Bruger de systemet til deepfakes i billede, lyd eller video, skal de oplyse, at indholdet er kunstigt. Offentliggør de genereret tekst for at informere offentligheden om emner af offentlig interesse, skal det også oplyses, medmindre teksten er redigeret af et menneske, og nogen har det redaktionelle ansvar.
Jeres produkt skal gøre det muligt for dem. Sælger I et værktøj til indhold, markedsføring eller nyheder, vil kunderne spørge. Tag stilling til, om mærket følger med ved eksport, og om funktionen kan vise, hvad der er genereret.
Konkrete ændringer i produktet
Sådan kan arbejdet deles op.
I brugerfladen:
- En kort tekst i chatvinduet, før eller ved første besked, der siger, at det er en AI.
- Et navn på funktionen, der ikke ligner en person.
- Samme besked i apps, indlejrede vinduer og mails, hvis samtalen fortsætter dér.
- Tilgængelig kode, så skærmlæsere også læser beskeden.
- Tale- og stemmefunktioner skal sige det med ord.
I output:
- Maskinlæsbar mærkning af billeder, lyd og video, hvor funktionen genererer dem.
- En vurdering af tekst, der forlader produktet, fx mails og dokumenter.
- Kontrol af, at metadata ikke fjernes af jeres egen billedbehandling eller eksport.
- Log over, hvilken funktion og model der lavede hvad.
I organisationen:
- En oversigt over alle funktioner, der falder under stk. 1 eller stk. 2.
- Punkt i kravene til færdig udvikling, så nye funktioner får det fra start.
- Kort tekst i kundevilkår og dokumentation.
Rækkefølge og datoer
Har I en funktion, der blev bragt i omsætning før 2. august 2026, gælder art. 50, stk. 2, for den senest 2. december 2026 (art. 111, stk. 4). Stk. 1 har gældt siden 2. august 2026 uden den overgang. Prioritér derfor således:
- Chat og andre dialogfunktioner, som mangler beskeden. Det er ofte en lille ændring.
- Generering af billede, lyd og video.
- Tekst, der forlader produktet.
- Nye funktioner, der får mærkningen med fra begyndelsen.
Skriv ned, hvad I har vurderet, og hvorfor. Det gør det lettere at justere, og det giver jer et svar, hvis en kunde spørger. Bilæg gerne oversigten i det materiale, I bruger ved kundens spørgeskema. Datoerne står sammen med de andre regler i regler for softwarevirksomheder.
Det skal I lade være med
- At give chatbotten et menneskenavn og et portræt · det gør det sværere at påstå, at AI er åbenlyst.
- At nøjes med en linje i vilkårene · oplysningen skal gives, senest når brugeren møder systemet.
- At udskyde det hele · stk. 1 gælder nu.
- At love kunder, at mærkningen er godkendt · metoderne er ikke afgjort, så beskriv, hvad I faktisk gør.
Det skal I kræve af den eksterne
- ☐ En oversigt over funktioner med dialog og genereret indhold.
- ☐ En prioriteret plan med de to datoer som faste punkter.
- ☐ Spørgsmål til modelleverandøren om mærkning.
- ☐ Et notat om tvivlstilfælde, som en advokat kan læse.
- ☐ Gennemsigtighed som fast krav til nye funktioner.
Kilder
- AI Act Service Desk: art. 50: Kommissionens konsoliderede tekst, ikke retskilde.
- AI Act Service Desk: art. 111: overgang for eksisterende systemer.
- Kommissionen: praksiskodeks om mærkning: frivillig kodeks.
- Kommissionen: retningslinjer om gennemsigtighed, C(2026) 5054: ikke bindende.
- Digitaliseringsstyrelsen: AI-omnibus og FAQ om AI-forordningen.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: AI-forordningen: er I udbyder eller idriftsætter? · AI-funktionen svarer forkert
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Ekstern CTO hos Nielco IT
